FAQ

Senest opdateret den 26-01-2012

Svar på alle de spørgsmål jeg selv kan komme i tanke om i forbindelse med at holde orm, og også alle dem du kan komme i tanke om, så længe du mailer mig eller kontakter mig via hjemmesiden her. Svarene bliver tilføjet efterhånden som jeg selv render på dem, eller jeg får tid.

Efterhånden som der kommer flere spørgsmål til, vil de blive temaopdelt på flere sider, men til at starte med nøjes vi med denne ene side.

Ordbog:

  • Vermicast = Ormegødning = Ormelort = Det ormene efterlader når de har spist
  • Vermitea = Wormtea = Ormethe = Ormegødningsthe = Opløst Ormegødning
  • Bedding = Boligmateriale = pap/avispapir
  • Bin = Ormekassen = Der hvor ormene bor
  • Leachate = Orme væske = væsken i bunden af ormekassen
  • Bent = Mine orm. De hedder allesammen Bent.

Hvorfor kalder du alle dine orm for Bent?

  • For sjov. Noget skal jeg jo kalde dem, og Bent virkede ligesom det mest fornuftige, og så var det det første navn der faldt mig ind.

Hvad spiser ormene?

  • Dette svar er der faktisk en rygende hed debat om på diverse fora omkring på nettet. Meningerne er delte mellem at ormene spiser det nedbrudte plantemateriale som opstår når de grøntsager vi giver dem går i forrådnelse, og mellem at ormene faktisk i stedet spiser de mikroorganismer som nedbryder plantematerialet. Svaret er  nok en mellemting imellem de to, hvor ormene nok primært spiser mikroorganismerne men også får nedbrudt plantemateriale med i købet.

Er det almindelige regnorm?

  • Nix. Det er det ikke. De regnorm du finder i haven, på fliserne eller på fortovet efter en god regnskylle er almindelige regnorm. De lever normalt alene, og bor relativt dybt i jorden, helt ned til en meters dybde. Den eneste grund til de dukker op er fordi der er så meget vand i jorden efter en omgang regn, at de ikke kan trække vejret dernede. Hvis du forsøger at installere den slags orm i din ormeboks, så får du ikke megen succes. Den type orm du er på jagt efter, er kompostorm, orm som trives i overfladen, hvor der er masser af organisk materiale, ligesom i en vellagret mødding, eller en skovbund hvor der ligger mange blade. Denne type orm er som regel mere sociale, og selv om de også er fototropiske (ikke kan lide lys), så lever de  alligevel tæt på overfladen hvor maden jo er.

Findes der andre kompostorm?

  • Ja det gør der. Der er mindst 3 forskellige arter, dels den europæiske Nightcrawler (Eisenia Hortensis), den røde Brandorm,  aka tigerorm, aka red wriggler (den jeg har)(Eisenia Foetida), og en afrikansk Nightcrawler. De mest udbredte er dog den europæiske, og den røde brandorm.

Hvorfor er det godt at give dem lidt sand en gang i mellem?

  • Fordi ormen, ligesom fugle, har kråser. De tygger altså maden ved at male det til fine små stykker med de sten de spiser. Og da kompostorm er temmeligt små, er fint sand det bedste man kan give dem, så de kan få de sten de skal bruge til at tygge maden. Jeg har selv smidt cirka et snapseglas af sand ned til dem, fra den lokale sandkasse. Ja, kattene har sikker pisset i det, men ærligt talt, så er Bent vist ligeglad. Nu kan han tygge sin mad, og sulter ikke. Top op en gang om året eller sådan, og så er ormene glade.

Hvorfor må de ikke få citroner?

  • Det må det teknisk set også godt, men citroner indeholder dels lidt olie i skallen, som kan kvæle ormene, og dels en hel masse syre, som kan forrykke PH-balancen i ormekassen. Og hvis der er noget de ikke kan lide, så er det et meget surt miljø. Knuste æggeskaller kan teknisk set justere PH-balancen ind mod det neutrale igen, og det er altid en god ide at sørge for at der er lidt af dem i ormeboksen, men derfor anbefaler jeg nu alligevel ikke at man giver citroner og syrlige ting som ananas til sine orm.
    Hovedreglen når det kommer til fodring er: Hvis det ikke er noget du har lyst til at have liggende på tungen i 60 sekunder, så har ormen sku nok heller ikke lyst til at kravle igennem det. Hele deres krop fungerer som vores tunge, så brug lidt omtanke når du fodrer.

Kan de tåle at spise chillipeber?

  • Nej!

Ormene har en slimhinde omkring sig, hvor de trækker vejret igennem. Når jeg forklarer Rikke, og andre mennesker om hvad orm kan tåle, så beder jeg dem lave følgende eksperiment: Er det noget du vil lade ligge på din tunge i 60 sekunder?
Kompost orm lever, og sanser gennem deres hud, og består ligesom os, mest af vand. Tilføjer man noget til deres miljø som drastisk ændrer på Ph balance, eller saltindhold så er der sgu krise.
Alt hvad der virker stærkt/syrligt for os, bør kun tilføjes i meget små mængder af gangen
-Kim

Hvorfor skal de ikke have brød / pasta / ris?

  • Fordi det ikke nedbrydes særligt nemt, det har en tendens til at klistre sammen i klumper som nemt bliver anaeroebiske, noget som ormene ikke synes om. Dette gør at det tager endnu længere tid om at blive spist, og det lugter også.
    En velfungerende ormeboks kan sagtes håndtere små mængder af brød, pasta og ris, altså stivelsesholdige materialer, men i det store hele er det smartest at undgå dem, idet det for nybegyndere kan give problemer.

Hvorfor må de ikke få kød eller mælkeprodukter?

  • Fordi disse ting ikke nedbrydes så nemt. Kød og mælkeprodukter har en tendens til at trække insekter til, som vi ikke ønsker at have i ormekassen, og så lugter det enestående dårligt når det nedbrydes. Desuden afgiver nedbrydning af kød ammoniakdampe, og de er giftige for ormene. Spyfluer og lignende er ikke velkomne gæster i kassen, og kød der nedbrydes kan tiltrække den slags på flere kilometer. Nej tak.

Må jeg fodre dem med løg eller ingefær?

  • Tjah, det har jeg da gjort. Det skal indrømmes, at de tog pænt lang tid om at spise løget, men ned kom det. Og ingefæren er de faktisk også ved at være færdig med. Begge dele smager nok ikke særligt skønt når man har tunge hele vejen ned af kroppen, så jeg kan som sådan godt forstå at det fik lov til at ligge et godt stykke tid inden de tog for sig. Men jo, det kan komposteres. Man skal bare være tålmodig, og eventuelt fintsnitte / fryse skidtet først, inden man leverer menuen til ormene. Desuden så gør løgene ph’en i kassen mere sur, så smid nogle fint knuste æggeskaller ned til dem sammen med det, og så er de glade.

Lugter det ikke?

  • Niks. En velfungerende “bin” vil have en svag lugt af frisk jord når man stikker snuden helt ned i den. Lugt er et tegn på problemer såsom anaerobiske tilstande og overfordring. I sådanne tilfælde kan man opleve en sød lugt af organisk stof der nedbryder (Tænk gammel banan) inden ormene får spist materialet/mikroberne, eller en gæring der giver en ammoniak agtig lugt – det sidste er yderst skadelig for de små kravlere. -Kim

Hvorfor skal der avispapir eller pap ned til dem?

  • Af flere grunde. Den mest elementære er, at at pappet opsuger ekstra væde fra den grønne mad du giver dem, således at ormekassen ikke ender med at få oversvømmelse og blive til en omgang stinkende, anaerobisk mudder. Det samme er tilfældet med avispapiret.
    Sekundært er grunden at pap og avispapir ligesom giver lidt stivere materiale dernede, således at blandingen ikke bliver alt for kompakt. Ormene skal gerne kunne komme rundt i kassen, og uden afstivningsmateriale som pap og lignende, så klasker det hele sammen og så bliver det lidt ligesom beton. Ormenes gang i kassen hjælper også med at sørge for at der kan komme luft rundt over det hele, hvilket igen holder de gode processer i gang, så det er vigtigt de kan komme rundt.
    For det tredie så er det ormemad. De spiser faktisk pap og papir, selvom de selvfølgelig foretrækker de gode snaskede grøntsagsstykker mest. Det at de spiser pap og papir gør, at Nitrogen / Kulstof balancen i din ormegødning bliver mere optimal. Fra grøntsagerne kommer der masser af nitrogen i biologiske forbindelser, men planter skal også bruge kulstof, og det sørger pap og papir for. En god blanding af begge dele skaber den mest optimale ormegødning.

Hvor ofte skal jeg fodre dem?

  • Heh, det er jeg nok ikke den bedste til at være eksperten på, og jeg ved Kim også har samme problem som mig. Vi overfodrer begge to vores orm.
    Det regulære svar er, at de skal fodres, når de er ved at have spist det mad som de allerede har fået. De sulter ikke, selv om de får spist al maden, for de spiser også pappet og papiret. Og fodrer du som mig, så kommer din ormekasse til at lugte, så hold hellere igen. For meget mad kan slå ormene ihjel, for lidt er faktisk mere sikkert.
    Derfor, giv dem mad når de er ved at have spist op.

Hvor meget skal jeg fodre dem?

  • Nok til de ikke sulter, og ikke så meget at de ikke kan nå at spise det. Ja, det er et yderst svævende svar, men det afhænger af antallet af orm, størrelsen af kassen, hvor meget pap og papir du blander i, hvor gamle ormene er og så videre. Der findes ikke noget endeligt svar, nogen endelig guide på dette punkt. Det er virkelig bare at prøve sig frem.
    Fodrer du dem for meget, så begynder kassen at lugte, fodrer du dem for lidt så sulter du dem, og så dør de eller forsøger at udvandre.
    Et vigtigt tip er dog, at så længe du sørger for godt med pap og papir, så kan de klare sig virkelig længe. Man kan med succes ignorere kassen en måned af gangen, og så fodre godt, og så bare lukke og glemme en måned mere. De elsker at have fred og mad. Orm skal være Mætte, Glade og Dumme.

Hvordan høster jeg vermicast fra dem?

  • Det kan gøres mekanisk eller manuelt.Mekanisk er som regel for større ormefarme, og består i en række fintmaskede gitre som vermicasten bliver siet igennem. De grove tager sig først af at sortere orme og uspiste ting fra, finere gitre sorterer små orm og i visse tilfælde også æg fra, således at man ender med næsten ren vermicast.Manuelt foregår som regel ved “Light harvesting” – Lyshøstning. Da ormene ikke kan lide dagslys og sollys, er proceduren at man tager en bunke ormegødning fra sin kasse, og fylder det på et ormesikkert underlag, som en voksdug eller et bord eller lignende. Sørg for det er godt oplyst, eksempelvis ved sollys eller dagslys
    Herefter lade man det ligge i 15-30 min, så ormene kan grave sig mere ned i bunken, og væk fra overfladen.
    Man fjerner så forsigtigt det øverste lag ormegødning, og sørger for at sortere madrester og eventuelle orm og æg fra. Når man kommer ned til ormene giver man dem endnu en pause til at grave sig væk fra lyset, og så fortsætter man, indtil der kun er lidt ormegødning og en masse orm tilbage.
    Ormene ryger tilbage i kassen sammen med madrester og pap, og ormegødningen bruger man selvfølgelig så bare.

Hvor lang tid kan ormegødning holde sig?

  • Så længe det ikke tørrer helt ud (for så bliver det lige så hårdt som beton) kan det holde sig i et par måneder. Det er fyldt med gode bakterier og mikroorganismer, og de arbejder videre selv efter man har høstet det. Men, de kan kun overleve så lang tid uden at få mere at spise.

Hvor mange orm kan jeg have i XXXXXXX beholder?

  • Altså, det kommer jo an på størrelsen af boksen. Og på hvordan de har der dernede, for hvis de har masser af mad, og gode betingelser, så kan der selvfølgelig være flere, end hvis de sulter lidt, eller bliver fodret alt for meget, og betingelserne ikke er optimale for dem.
    Men, jeg regner emd at jeg i min ormekasse, som er en mindre størrelse bedroller, på 50x40x20 cm ca, kan have omkring 1000 til 2000 orm.

Hvor hurtigt formerer de sig?

  • Kompostorm (Eisenia foetida) er i stand til at fordoble deres bestand på ca. 90 dage under optimale forhold. De tilpasser selv deres antal efter plads, og mængden af mad.Temmelig smart hvis du spørger mig :) -Kim

Der er andre levende ting i min kasse end orm, hvad gør jeg?

  • Du læner dig tilbage og nyder din succes. Så længe ormene har det godt, er levende, kan kravle rundt og ikke ser slaskede ud eller er helt døde, så trives din ormekasse. En normal og velfungerende ormekasse har mange forskellige typer af ting levende i den. De hjælper normalt allesammen til med at nedbryde maden, og sørge for at alt virker som det skal. Faktisk er ens ormekasse et helt mikro miljø i sig selv. Godt materiale til et par lektioner i biologi ;)

Hvad hulen er de der små hvide mider der bor nede i min ormekasse?

  • Der er flere forskellige små hvide dyr der kan leve i en ormekasse. De helt små hedder springtails, de lidt større er faktisk mider, men de er ikke jagtmider og skader ikke ormene. Så længe der ikke ligefrem er fyldt med dem, og dine orm er levende og i god form, så vil jeg ikke bekymre mig om dem.

Hvorfor har jeg fået hvide orm, er de farlige?

  • Nej, det er de ikke. De hedder potworms, og er helt ufarlige. Det er faktisk ganske normalt at have nogle stykker af dem i ens ormekasse.

Kan jeg bruge dem til at fiske med?

  • Absolut! En del mennesker sværger til dem, og det er et niche marked i USA. På amerikansk hedder de “Red Wigglers“, og er kendt for at være temmelig gode til at danse mambo under vandet, og holde vejret længe. De er dog mindre en regnorm (ca. 1/3 længde) – Vi modtager hellere end gerne lystfisker historier med disse orm ;) – Kim

Findes der mere avancerede systemer?

  • Ja det gør der selvfølgelig. Alt fra Flow-Through systemer, over industri anlæg, til Worm-Inn og kæmpe ormekasse systemer.
    Flow-through er når man har flere kasser ovenpå hinanden, og har huller i bunden af dem alle, undtagen den nederste. Man starter med at fodre i bunden, og efterhånden som den nederste kasse bliver fyldt op med vermicast, så begynder man at fodre i den næstnederste. Pga hullerne i bunden af denne kasse kan ormene flytte op i den, og sådan fortsætter man op gennem stakken. Efter et stykke tid er der ikke rigtigt nogen orm tilbage i den nederste kasse, og man kan så høste sin vermicast fra denne, og sætte den øverst i stakken igen. Og sådan fortsætter man.
    Worm-Inn er et hængende system, som er syet i stof. Dette sælges dog primært i USA, men man kan sikkert bestille et hjem derfra. Link til Worm Inn

Hvor finder jeg orm henne når jeg bor i  XXXXXXX?

  • Start med at spørge på din lokale genbrugsplads. Chancerne er gode for at de har kompostorm der.
    Prøv eventuelt også at søge på nettet. Det kan jo være der er nogen i nabolaget der sælger.
    Hvis ikke det giver pote, så send mig en besked, og så skal jeg se om jeg kan finde nogen i området der kan levere orm.

Der gror skimmel på det mad jeg har givet ormene, skal jeg smide det ud?

  • Nix. Skimmelen hjælper ormene med at nedbryde maden til en form hvor de kan optage den. Synes du at der er for meget, kan du eventuelt dæmpe det lidt ved at fylde noget mere pap på. Dette hjælper dog kun hvis pappet er tørt, ellers sker der det samme som der er sket i min ormekasse, nemlig at der faktisk gror skimmel på mit pap.
    Jeg vælger nu altså at se det som en buffet for ormene, men jeg sørger også for ikke at stikke snuden helt ned i det og trække vejret ind. Skimmel er ikke sundt is tørre mængder, men så længe det kun er i ormekassen er jeg godt tilfreds.

Hvorfor skal der være fugtigt nede i ormekassen?

  • Fordi ellers tørrer ormene ud, og så dør de af dehydrering. Det er sagt før, og bliver sikkert nævnt igen, men ormenes hud fungerer lidt som vores tunge. De trækker vejret ikke med lunger, men overalt gennem huden, og ligesom vores tunge heller ikke føles sjov hvis den ikke bliver holdt fugtig, så mener ormene heller ikke det er god underholdning.
    Der skal være fugtigt, så de har det godt. Men, der må heller ikke blive for vådt, for så drukner de når de ikke kan få lidt luft mod huden. For meget væske gør også at der nemt bliver luftfri forrådnelse, og det kan de heller ikke lide.

Hvor lang tid kan et æg overleve uden for en ormekasse?

  • Tjah, et godt spørgsmål, hvortil der ikke findes noget definitivt svar.Der er rygter på nettet om at de hvis de bliver opbevaret rigtigt (og det er der heller ikke enoghed om hvad er), kan æg overleve flere år.
    Personligt tror jeg mest på nogle uger, og på at de rette betingelser er varmt, og ikke for tørt.

Hvor lang tid kan ormene overleve uden at blive fodret?

  • Meget længe. Bare du sørger for at have nok pap/papir hos dem så trives de faktisk hvis de ignoreres. Så snart der ikke er mere “mad” til dem at spise, slår de sig løs i “bedding” – dvs. alt det materiale du har givet dem der ikke er grønt. -Kim

Jeg skal på ferie, hvad gør jeg?

  • Sørg for at der er godt med fugtigt pap og papir – Så snart det grønne “mad” er opbrugt giver ormene sig i kast med det mere grove. En velplejet “bin” kan snildt klare sig en måned uden du kigger til den. -Kim

Kan man leve af at sælge orm?

  • Det er der folk der gør. Det vil sige, de sælger også ormegødning, eftersom de to ting går ret meget hånd i hånd.Jeg er dog ikke sikker på at det kan løbe rundt kun med de to ting i Danmark, indtil der er en bredere accept af kompostorm og deres virke.

Hvor mange orm er der hvis man køber et ½ kilo?

  • Cirka så mange som der er er. Normalt vil et halvt kilo indeholde alt fra 50 til 1000 orm, alt efter arten af ormene, hvor modne de er, og hvor meget vermicast der er pakket ned sammen med dem. Og dertil kommer hvor reel den person man handler med faktisk er. Nogen stopper mere vermicast med, og tæller det med i vægten. Så behøver man ikke så mange orm.

Hvor meget spiser en orm?

  • Cirka 0,8 gange sin egen kropsvægt om dagen. Det vil sige et halvt kilo orme kan spise lige under et halvt kilo mad om dagen. Husk dog på at de også spiser deres boligmateriale, pappet og papiret, så man skal nok nærmere regne med at et ½ kilo orme spiser 1/4 kilo mad om dagen.

Hvorfor skal de være i mørke?

  • Ormene er lysfølsomme. Sollys gør faktisk fysisk ondt på dem, så derfor er det mest skånsomme at have dem til at leve i mørke. Dette gøres enten ved at placere dem i et mørkt lokale, eller ved at holde dem i en kasse som ikke er gennemsigtig, hvor lyset ikke kan komme ind til dem.
    En lille fiks detalje er, at de ikke har noget imod rødt lys, såsom det man kunne finde i forbindelse med at fremkalde film fra negativer. Det kan man så skinne på ormene, og se hvordan de rent faktisk kravler rundt, uden de forsøger at stikke af ned under jorden.

Det væske der samler sig i bunden, er det ormethe?

  • Nej det er det ikke. Det er leachate, et affaldsprodukt fra forarbejdningen der foregår i kassen, og ligesom de fleste affaldsprodukter, indeholder det stoffer som kan være skadelige, måske ikke lige for dig udvortes, men for planter. Jeg hælder mit ud, og tørrer bunden af kassen af med lidt papir, da det ellers kan give skjolder som lugter.

Hvad er ormethe?

  • Det er ikke the, brygget på orm!
    Ormethe er Ormegødning, der er brygget the på, med koldt vand, og med en smule sukker og en omgang lufttilførsel under processen.
    Dette giver en omgang gødningsvand som har et højt antal af gode mikroorganismer, og også indeholder godt med næringsstoffer. Dette kan genoplive ellers død jord, og give planterne et stort boost.

Hvordan  laver man ormethe?

  • Man tager noget ormegødning. Dette stopper man i en eller anden form for filterpose, en thepose eller en nylonstrømpe eller noget lignende.
    Så kommer man denne ned i en omgang vand, i en spand. I bunden af spanden skal der være en luftpumpe der sørger for at tilføre ilt til processen. En akvariepumpe er ganske fremragende til dette formål.
    Der tilsættes også lidt letoptagelige sukkerstoffer, i form af mollasse, sirup eller honning, eller i værste fald, almindelig hvid husholdningssukker.
    Og så starter man pumpen, og venter så cirka et døgn.
    Når døgnet er gået, har man en fin blanding i spanden som lidt har samme farve som the. Dette kan man enten vande rent med, eller yderligere fortynde 1 til 5 med vand, og så vande planterne med.
    Det ormegødning der er i theposen kan man  med stor fordel enten stoppe tilbage i ormekassen, eller give en af sine planter som ekstra næring.Ormethe skal bruges ret hurtigt, da det indeholder mange gode bakterier. Disse kræver luft for at overleve, og når man stopper pumpen vil de begynde at dø. Efter et par dage har man istedet for en sund og nærende gødning, en sur og ildelugtende anaerob blanding, som kan være direkte skadelig for planterne. Så bryg kun så meget du har brug for, og brug det i løbet af 24 timer. Så er du sikker på den gode virkning.

Kan man vande planter med den væske der er i bunden af ormekassen?

  • Ja. Det kan man godt, hvis man vel og mærke blander det op med vand, og lader blandingen stå i et døgn eller to og trække. Væsken i bunden af kassen, som hedder Leachate er restprodukt fra nedbrydningsprocessen i kassen, og det indeholder en masse fytotoksiske stoffer. Og hvad betyder så det? Jo, fytotoksiske stoffer er giftstoffer som er giftige overfor ting der laver fotosyntese. Altså, planter.
    Så hvis man bare hælder det ud over planterne, slår man dem faktisk ihjel, eller skader dem kraftigt.
    Ved at blande med vand og lade det stå, giver man stofferne en chance for at nedbrydes, og man kan så godt vande med det. Væsken indeholder selvfølgelig diverse næringsstoffer, men vil aldrig komme op på siden af ren vermicast eller ormethe.

Mine orm flygter, hvorfor?

  • Der kan være flere årsager.
    Den mest almindelige, er at de ikke kan lide klimaet i ormekassen. Det er som regel hvis der er for vådt, for tørt, eller der er anaerobe tilstande. De to første løses nemt ved enten af komme mere pap i kassen til at tage væden, eller tilsætte mere vand hvis der er for tørt. Den anaerobe tilstand er lidt mere besværlig, og lugter noget mere.
    Du skal hen og rode kassen igennem, og sørge for at lægge en del mere boligmateriale ned i den, alle de steder hvor du finder mad, sådan at væskeansamlinger bliver opsamlede, og sådan at der bedre kan komme luft rundt i kassen.
    Den mere ualmindelige grund til at ormene flygter, er at der kan være et gedigent lavtryk i området. Det giver ormene myrekryb, og de forsøger at flygte fra den oversvømmelse som i naturen normalt følger med et sådant lavtryk. Det er selvfølgelig ikke nødvendigt inde i din ormekasse, men instinkterne fejler ikke noget.
    Der er ikke andet at gøre, end at samle dem ind og stoppe dem tilbage i kassen efterhånden som du finder dem.
    Endelig kan de også finde på at udvandre, når der ikke er mere at spise tilbage i kassen, så sørg for godt med boligmateriale, og mad til dem.

Jeg har fået bananfluer, hvad gør jeg?

  • Det første du gør, er at sætte bananflue fælder op. Det er i bund og grund et par kopper, med plastfolie over, hvori der er et lille hul i topen som fluen kan komme igennem. I koppen fylder du eddike og en enkelt dråbe opvaskesæbe. Vin, specielt hvid kan også bruges i stedet for eddike.
    Det næste du gør, er at dække det frugt du har liggende i ormekassen grundigt til med pap og papir, sådan at det ikke er nemt for eventuelle voksne fluer at komme til at lægge flere æg i kassen.
    Det tredie du gør, er at have masser af tålmodighed, for det kan tage nogle dage eller en hel uge at slippe af med sådan en omgang, der bliver klækket flere ud efterhånden, og du skal af med dem allesammen. Så tålmodighed, og udskift fælderne med jævne mellemrum.

Hvor varmt/koldt kan mine orm tåle?

  • De trives bedst i temperaturer mellem 16 og 28 grader celsius. Er temperaturen udenfor dette område, bliver ormene sløve, og spiser mindre. De er koldblodede, så deres kropstemperatur afhænger af omgivelsernes. Det betyder også at de kun kan overvintre hvis temperaturen ikke falder for meget., og frost slår dem ihjel. Ligeledes kan for meget varme nærmest koge dem levende, da det meste af deres krop består af vand.

Kan de overleve udendørs?

  • Ja det kan de godt. De er ikke glade for frostgrader, så om vinteren dør de hvis de ikke har et varmere sted at gemme sig, som for eksempel i midten af en stor bunke mødding, hvor der bliver udviklet varme. Ellers så har de som regel lagt godt med æg, og når temperaturen blive højere, så klækkes de, og den nye generation af orm er klar til at tage verden ved mikroorganismerne, og gøre noget ved det.

Hvad sker der hvis der kommer et æg med imellem vermicasten når jeg kommer det i en potteplante?

  • De orm der er i ægget vil muligvis udklækkes, og derpå dø af sult. Dette er dig hvis ægget klækkes. Ellers så dør ægget da omgivelserne ikke er optimale. Du mister nogle orm på det, men ikke noget der i det lange løb påvirker din bestand.
    Jeg må dog blankt indrømme at jeg sidder og forsigtigt sorterer alle mine æg fra, som bedst jeg kan, for jeg synes det er synd for de små at de skal lide sådan en skæbne.

Hvad sker der hvis jeg fodrer mine orm for meget?

  • Det kommer til at lugte, ret fælt endda, og du kan skabe anaerobe tilstande i kassen, hvilket ormene slet ikke kan lide. Lidt for meget er ok ind i mellem, men hvis man smider alt, alt for meget mad derned, går det i iltfri forrådnelse, hvilket udvikler ammoniak dampe som kan dræbe ormene, og det lugter desuden ganske afskumskyeligt.

Hvad sker der hvis jeg fodrer mine orm for lidt?

  • De sulter. Og de dør. Der bliver simpelthen afrikanske tilstande dernede. Vær nu sød og sørge for at de har masser af boligmateriale. Det kan de også spise, og så er du ikke helt så ond ved de små stakler. Vær god ved dem, så de kan være gode ved dine planter.

Hvilke typer mad kan ormene specielt godt lide?

  • Generelt er de helt tossede med ting der nemt nedbryder – “blød” frugt og grønt, såsom agurker, bananer, græskar og meloner – det sværmer de ret hurtigt om. -Kim

Hvorfor synes du orm er så seje?

  • Hvis du har læst alt det ovenstående, og stadig er nødt til at spørge, ja så ved jeg ikke helt hvad jeg skal skrive. Kompostorm er seje, fordi de er nemme at holde, de kræver næsten ingenting, ud over ens affald og så laver de verdens bedste naturlige gødning til gengæld. Det er millioner af års evolution man ser resultatet af her, millioner af år hvor naturen har prøvet designs af, og dette er hvad man er endt med. En effektiv måde at genanvende alt biologisk materiale, sådan at de basis byggesten som vi alle består af, igen kan benyttes af planter og dyr.Det er sku da sejt, og så bor de på mit badeværelse!!!  :)

Hvor finder jeg kompostorm i naturen?

  • I naturen er kompostorm at finde hvor der i overfladen er større mængder biologisk materiale under nedbrydning. Det vil sige møddinger, kompostbunker, skovbunde og lignende steder.
    Den største chance for at finde en god koloni, er at finde det nærmeste sted de holder heste. Og så tjekke om ikke de har en gammel bunke hestemøg et sted på gården. Grav lidt i bunken, og der er så rigtigt gode odds for, at den er levende med røde brandorm aka kompostorm aka Eisenia Foetida.

Kan man blande flere typer kompostorm?

  • Teknisk set kan man godt. De slår ikke hinanden ihjel direkte, de har dog heller ikke sex med hinanden, og de konkurrer jo faktisk om maden. Så der er ting der taler for at det er mere effektivt at nøjes med en enkelt art ad gangen, i stedet for at mikse og matche.

Kan man få for mange orm i en ormeboks?

  • Nej, det kan man faktisk ikke. De regulerer selv antallet, så de ikke bliver for mange om buddet.

Findes der andre i mit område som har kompostorm?

  • Godt spørgsmål. Svaret er ukendt lige nu, men odds taler for at om ikke andet så har din lokale genbrugsstation en omgang orm. Det plejer at være enten der, i madding butikker til fiskere, og i store bunker hestemøg at man finder orm. Jeg håber på at få tilføjet et kort til hjemmesiden, som viser hvor i landet der er kompostorme ejere, som man så eventuelt kan kontakte. Dette sker takket være Mads.

Kan du anbefale en god boks til at transportere orme i fra ejer til ejer?

  • Ja. Det kan jeg. For det første, vil jeg ikke sende dem med posten. Det stresser dem simpelthen for meget.
    For det andet, så tag en mælkekarton, tøm den, skyl den grundigt, og vupti, så har du en fornuftig transportkasse til ormene. Kom godt med orm, og ormekompost derned. Gerne noget bedding og eller mad også, og så kan de overleve et døgns tid eller to i denne kasse. Så længe de ikke får direkte sol eller frost, klarer de sig fint. Det giver den nye ejer tid nok til at få transporteret vennerne hjem, og installeret dem i deres nye 1 værelses med låg.

Hvordan fanger jeg mest effektivt orm når jeg skal give nogen væk?

  • Arh, den er nem: Et par dage i forvejen smider du noget mad ned til dem. En skive melon, en banan, optøede gulerødder eller lignende. Noget der kan være nogenlunde nemt fordøjeligt og godt snasket. Og lad så kassen stå indtil den glade modtager dukker op. Når du skal fange ormene, så fjerner du maden, og der hvor maden lå, er der et flot squirm af orm. Masser af orm der har hygget sig med buffeten. Bare snup dem alle sammen, og hvis du har lagt mad et par steder kan du nemt høste et sted mellem 100 og 500 orm uden at skulle grave efter dem.

Findes der nogen bøger om emnet?

  • Ja, men pt. ikke på dansk, efter hvad jeg ved. “biblen” de fleste sværger til er “Worms eat my garbage”, Skrevet af “Mary Appelhof” Den er desværre ikke på dansk, men skulle man være interesseret så vil vi senere linke til et sted den kan købes. -Kim

Hvad er en “bin”?

  • Det er en ormekasse, en ormeboks, et ormebo. Det er det engelske ord for det.

Hvad er “Bedding”?

  • Det er pap, papir i strimler, og æggebakker. Det er papirmateriale i forskellige former (dog ikke glittet og med meget farvetryk), og det skaber en god struktur i ormekassen. Det hjælper ormene med at holde materialet i kassen løst nok til de kan kravler igennem det, det opsuger overskydende væske, og holder klimaet tilpas fugtigt dernede, og hvad angår bølgepap, så er det mini ormelejligheder, hvor de elsker at gemme sig, og har den perfekte struktur at lægge æg i. Og så er det mad til ormene. Multifunktionelt boligmateriale.

Hvad er “Vermicast”?

  • Ormegødning også kendt som ormelort.Det er specialdesignet næring i koncentreret form til planter, designet af Fru Moder Natur gennem grundige studier og test over millioner af år. Garanteret biologisk bæredygtigt.

Hvad er “Wormtea”?

  • Det samme som Ormethe. Se længere oppe.

Kan mine orm få stress?

  • Ja, det kan de faktisk. De får det under transporten til en ny ormekasse, og når du 16 gange om dagen, de første 8 uger du har dem, kigger til dem, roder med dem, holder dem, smider dem hen i lyset så du kan se hvad de laver, og lignende. Ormene foretrækker klart at passe sig selv, så meget som muligt. Jo mere du piller og roder og laver lys, jo mere træls er det at være orm. Som ny ormeholder, er det dog mega svært at pille snitterne fra ormekassen, og der skal da også lige tjekkes om de nu synes om deres hjem eller om de forsøger at flygte. Men, giv dem alligevel så meget fred som du kan. Det har de bedst af, og det er de mest produktive af.

Jeg har hørt om eksploderende orm, hvad foregår der lige dér?

  • Tjah, at du har hørt om det, betyder at du ved nogenlunde lige så meget som mig om emnet. Hvad jeg kan huske at have læst, var at teorien var at ormene havde spist meget protein, og at dette var gæret inde i dem, med det resultat at der blev udviklet gas, som så fik ormene til at svulme op, til det punkt hvor de faktisk revnede / eksploderede af det. En anden teori er at det skyldes for meget kulhydrat, som så gør nogenlunde det samme.
    Jeg ser det som 50% vandrehistorie, og 50% god grund til ikke at komme for meget kødaffald, mælkeprodukter eller brød/ris/pasta ned i ormekassen.
    Jeg ved af erfaring at ormene godt kan spise brød i mindre mængder, ris og pasta ditto. Kød og mælk har en tendens til at skabe anaerob forrådnelse, som lugter ret fælt. Jeg har dog ikke lyst til at friste skæbnen og “poppe” mine orm, så jeg undlader at fodre dem med de her nævnte madvarer.

Vidste du det om kompostorm?

  • Ormene, har 5 hjerter, men ikke øjne eller ører.
  • De kan mærke omgivelserne ved hjælp af vibrationer, så de ved altid hvornår du er i nærheden pga dine fodtrin.
  • De er lysfølsomme, og sollys gør direkte ondt på dem.
  • De har ikke en eneste knogle i kroppen, men består i stedet af segmenter, som de kan bevæge sig med, ved at trække dem sammen en af gangen.
  • De afgiver en væske langs hele kroppen der gør det nemmere for dem at kravle gennem jorden Det er denne væske der gør at ormekomposten er fugtig, og som gør ormekompost der udtørrer helt, hårdere end beton.
  • De kan afgive en væske der lugter fælt, hvis de føler sig truede (deraf navnet Foetida – Fetid – Ildelugtende).
  • Ormesex er en speciel affære, da alle ormene er hermafroditter, og derfor både er han og hunkøn.
  • De lever kun i de øverste 18 – 35 cm af jorden, der hvor maden er.
  • Der kan være op til 20 orm i en enkelt kokon, det normale er dog mellem 2 og 6 orm per kokon / æg.
  • Det sjove bånd de voksne orm har halvvejs på kroppen, er faktisk der hvor kokonen bliver skabt. Når to orm har haft sex, går der et par dage, og så begynder dette bånd at hærde. Ormen kravler så baglæns ud af båndet, og undervejs langs kroppen bliver der lagt æg i det, og når ormen har trukket hovedet helt væk fra båndet hærder det til en kokon. Snak om akrobatik i forbindelse med lagen gymnastikken…
  • Det tager omkring 3 uger for en kokon at modnes så de små orm klækkes.
  • Ormene kan fordoble deres antal på cirka 90 dage.
  • Ormene kan spise op til halvdelen af deres kropsvægt om dagen. Effektive små væsener.
  • Hvis man hiver låget af en velfungerende ormekasse og lytter efter, kan man faktisk høre ormene møffe sig igennem jorden. Det lyder som en masse små luftbobler der brister.

 

 

Læg en kommentar